Tag Archives: markedsføringsplan

Markedsføring (Foto: Flickr.com)

Markedsføring (Foto: Flickr.com)

Markedsføringsplanen er virksomhedens redskab til, at styre medieindsats i det daglige, det overordnede markedsføringsbudget og have blik for hvilke aktiviteter og events, der skal igangsættes. Markedsføringsplanen indeholder selve medieplanlægningen, budgettet og alle events eller aktiviteter. Hos mediebureauer operer man på flere forskellige niveauer, når det gælder markedsføringsplaner.

Alle aktiviteter integreret

Den gode overskuelige plan over markedsføringen er udarbejdet så den, udover en overskuelig oversigt, beskriver hvert enkelt element i detaljer. Det vil sige; at hver gang der er truffet et valg om en aktivitet uanset om det er online markedsføring eller offline markedsføring, så skal aktiviteten beskrives, så det er let at forstå, hvordan den skal virkeliggøres, med hvilke midler, eventuelle samarbejdspartnere og ud fra hvilket overordnede mål. Herudover er der, sammen med selve den kalendermæssige oversigt, brug for at integrere markedsføringsbudgettet, så man løbende ved, hvor meget der er brugt i kroner og øre ud af det samlede budget.

Strategi og målsætning

Den optimale markedsføringsplan bør også indeholde strategitanker og målsætning for det kommende år. Relationer til relevante samarbejdspartnere kan ligeledes anskueliggøres og integreres, hvis de står i direkte forbindelse med aktiviteter og tiltag, der er indarbejdet i markedsføringen over året. Ligeledes kan der med fordel synkroniseres med kommunikationsstrategien og de sociale medier.

Det overordnede mål med at have en markedsføringsplan er netop at kunne overskue hele aktivitets- og markedsføringsåret og på den måde have et værktøj, der kan hjælpe med at få det hele til at lykkes, så markedsføringskronerne anvendes bedst muligt.

Share

Category: Markedsføring
Google Adwords (Foto: Google.com)

Google Adwords (Foto: Google.com)

Online reklame eller online markedsføring er i rivende vækst. De traditionelle mediekanaler som TV, print og radio har mistet betydelige markedsandele de seneste år, og der er intet som tyder på, at denne udvikling ikke vil fortsætte.

Mulighederne for online synlighed

At reklamere online er blevet et stort og vigtigt punkt i mange markedsføringsplaner og markedsføringsbudgetter, men det er desværre ikke altid, at der bliver investeret nok penge i eksekveringen og opfølgningen. Det kan være et svært marked at navigere i, for alle medierne vil jo sælge webbannere på deres respektive hjemmesider og dermed synlighed i en stor og bred målgruppe, nichewebsites tilbyder også webbannere til en mere målrettet målgruppe, men der kan mangle volumen og hvad med Google Adwords og organisk trafik?

Det vigtigste er at få udarbejdet en klar strategi for brugen af online medier. Hvem vil du ramme, hvad er budskabet, hvad vil du have dem til at gøre på dit website? Har du en webshop kommer du ikke uden om Google Adwords og søgemaskineoptimering som vigtige poster på planen, men hvad gør man hvis der ikke er mange søgninger efter sine ydelser eller produkter. Måske har du lanceret et helt nyt produkt, som skal gøre livet lettere i køkkenet, men hvis folk ikke kender produktet og dets formål, så er der sjældent mange søgninger – i hvert fald ikke relevante søgninger. Så må man kigge på mulighederne for online reklamer med henblik på opbygning af brand og kendskab. Her kan webbannere på nichewebsites være en rigtig god ide.

Klik her hvis du vil vide mere om online reklame!

Share

Category: Online Reklame

Kalenderen

maj 2013
m ti o to f l s
« apr    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031