SEO (Billede: Flickr.com)

SEO (Billede: Flickr.com)

Vi er for alvor trådt ind i teknologiens tidsalder. Allerede i børnehaveklasserne lærer børn at bruge computere, tablets og smartphones, og nogle hjemmesider oplever allerede i dag at knap halvdelen af deres trafik kommer fra netop tablets og smartphones. Google er blevet opdateret i vores ordbog som et synonym med søgemaskine, for vi kender jo ikke andre. Google er altdominerende og de udvider om muligt deres markedsposition gennem flere forskellige produkter som Google Play, Android osv.

Har vi brug for SEO

Netop vores brug af Google til at navigere på Internettet, søge informationer, handle osv., stiller store krav til virksomhederne. Det er ikke længere nok blot at have en hjemmeside. Det er ikke længere nok blot at have en flot og funktionel hjemmeside. Den skal også kunne findes i søgemaskinerne. Man er nødt til at forholde sig til SEO, som står for søgemaskineoptimering. SEO er ganske enkelt et struktureret arbejde, hvor man optimerer elementer på og omkring sin hjemmeside med henblik på at få bedre placeringer i Googles organiske søgeindeks, altså i søgeresultaterne.

Har alle virksomheder så brug for SEO? Ja, vil nogen vove at påstå. De fleste virksomheder har brug for kunder for at overleve. De sælger produkter, ydelser, rådgivning, service osv., og de har en omsætning på den ene eller den anden måde. Det betyder også, at de har behov for at have kunder samt et behov for at vise omverdenen at de eksisterer. Til det bruger man typisk blandt andet en hjemmeside, og har man en hjemmeside, ønsker man også besøgende. Man har sjældent en hjemmeside, som man rent faktisk ikke ønsker én eneste besøgende på. I hvert fald ikke som en velfungerende virksomhed.

Der findes et hav af ressourcer hvis dette indlæg har fanget din interesse. Du kan eksempelvis læse mere om SEO her. Du kan også finde en masse gode informationer om SEO på http://www.seomoz.org/blog.

Share

About the Author


Comments are closed.